Et afgørende øjeblik
Et evigt øjeblik af ren forvandling
Den 5.maj 1970 fandt en enestående og betydningsfuld begivenhed sted i kystbyen Nargol på Indiens vestkyst nær Mumbai: åbningen af Sahastrara,energicentret i det limbiske område.
Betydningen af denne begivenhed kan ikke overvurderes. Alt, hvad der siden fulgte i Shri Matajis spirituelle arv, udsprang af dette øjeblik. Ligesom en vigtig videnskabelig opdagelse eller et smukt kunstværk, har dette hidtil usete gennembrud haft en vedvarende virkning gennem årene og berørt alle, der er kommet i kontakt med Hendes arbejde og vision.
Shri Matajis opdagelse var - og er - enestående. Åbningen af Sahastrara er et øjeblik af ren forvandling, og giver mennesker en metode til at række ud over deres begrænsninger og få forbindelse til noget større. Begivenheden og den bevidsthed den førte med sig, var lige hvad Hun havde ventet på.
"Jeg søgte veje og metoder," forklarede Hun, "og arbejdede på det indeni mig selv gennem min måde at meditere på. Jeg ønskede at forstå alle muligheder og sammenhænge."Når jeg mødte nogen, kunne jeg se, hvilke problemer vedkommende havde, og hvordan problemerne kunne overvindes. Jeg forsøgte at se folks indvendige, energimæssige tilstande."
Shri Mataji vidste, at nøglen til at forstå menneskets dilemma lå i den urgamle viden om det subtile legeme. Dette legeme,som rækker ud over det fysiske, er virkeligt og består af kanaler, energicentre og en oprindelig energikilde kendt som Kundalini. Dets funktioner og struktur afspejler det fysiske system,som videnskaben kender, men på et mere subtilt niveau.
"Jeg kunne se alt det der foregik," mindes Hun. " Det var den dag, hvor jeg på en eller anden måde vidste, at jeg måtte åbne det sidste chakra."
Dette energicenter kaldes på Sanskrit "Sahasrara",og findes i det limbiske område af hjernen. Da dette center åbnede sig, satte det hele i gang - som en åbning ind til en dybere sandhed.
"Jeg var helt alene og havde det meget godt. Der var fuldstændig stille omkring mig. I meditation følte jeg, at tiden var kommet, hvor Sahasrara skulle åbnes. I det øjeblik jeg ønskede, at det skulle ske,oplevede jeg, at Kundalini rejste sig inden i mig som noget der foldede sig ud i led, lidt som en teleskopbevægelse, der åbnede chakraerne én efter én og bevægede sig opad. Den havde en farve som flydende, rødglødende jern."
"Jeg så Kundaliniens ydre struktur, som fortsatte med at stige op og skabte lyde ved hvert chakra. Kundalinien steg op for til sidst at bryde igennem Brahmarandra."
Brahmarandra er området ved fontanellen øverst på hovedet. Den oplevelse, som Shri Mataji beskrev, var en form for selvrealisering - en åbning til viden og bevidsthed, som mange længes efter. Hun talte om noget, mange søger: et mål, der ofte forbindes med mange års dedikation og hårdt arbejde.
"Jeg følte i det øjeblik, at en energi ovenfra pludselig strømmede ind i mig som en kølig brise fra alle sider. Jeg oplevede, at det hele åbnede sig, og en kraftig strøm - som en regn af kølig luft - begyndte at bevæge sig gennem hele mit hoved. Jeg følte, at jeg selv forsvandt - at jeg ikke længere var der. Det var kun nåden, der var til stede. Jeg oplevede det hele ske inde i mig."
Shri Mataji vidste, at denne oplevelse af selvrealisering - denne højere indsigt - måtte deles med verdenen.
"Det var dér, jeg indså, at endelig var tiden kommet til at gå i gang. Der var ingen forvirringen, og intet at frygte. Dette var det ultimative opgave. Jeg var kommet til verdenen netop for dette formål: at vække en fælles bevidsthed i mennesker. Jeg tænkte, at så længe mennesker ikke får denne selvrealisering eller lærer deres eget indre at kende, vil det være umuligt. Alt andet, man forsøger at gøre i verden, vil i sidste ende være uden betydning."
Shri Mataji beskrev, hvordan hendes spirituelle arbejde begyndte: " Jeg prøvede først med en ældre kvinde, som kendte mig godt. Da hun fik sin selvrealisering, var jeg tilfreds. Jeg følte, at mange andre også kunne få deres selvrealisering. Det var let at give én person denne oplevelse. Det var meget let at gøre én person bevidst, men for at få det til at fungere på et kollektivt niveau - for mange mennesker - krævede det mere arbejde.
"Alle skulle have gavn af en enkelt selvrealisering, men det er sandt, at denne form for arbejde aldrig før var blevet udført på et kollektivt plan. Alt dette havde jeg opnået gennem meditation."
Hendes arbejde fortsatte stille i mange år på græsrodsniveau. "Ingen kendte til de kræfter, jeg havde i mig. Ingen kendte mig eller havde nogen idé om, hvem jeg var." De fleste mennesker var heller ikke klar til det, Hun sagde. Hendes budskab - både revolutionær og dristigt - udfordrede også fundamentalt menneskers forståelse af sig selv.
"Men da Kundalini blev vækket i den kvinde," mindedes Shri Mataji, "følte jeg, at en slags subtil kraft trådte ind i hende. Derefter fik yderligere tolv mennesker deres selvrealisering. De var forbløffede, da deres øjne begindte at stråle. De begyndte at erkende og se alting klart gennem en særlig følsomhed, som kom ind i dem – en følsomhed, hvormed de kunne mærke alting."
Gennem selvrealisering fandt mennesker deres sande Jeg. De indså noget, de ikke havde vidst før. De begyndte at se sig selv i hinanden, og dermed begyndte en ægte integration.
"Jeg indså én ting med sikkerhed, at disse tolv mennesker havde tolv forskellige naturer, og ved at sidde sammen med dem, skulle de på en eller anden måde få at vide, hvordan den lyskraft, som ånden besidder, skulle integreres," sagde hun. "Det er ligesom når vi træder blomster ind i en enkelt guirlande ved hjælp af en nål ... Da de modtog deres erkendelse, så bemærkede jeg, at indeni dem, indeni alle, blev det integreret til en enkelt streng, den ene efter den anden."