Viden om rødderne – det subtile system
Den gamle videnskab om vores indre væsen
Et vigtigt aspekt ved at mestre yoga er at have fuld viden om det subtile system, som fungerer som en køreplan for at opleve den indre udvikling af vores bevidsthed.
De gamle indiske vediske skrifter beskriver det subtile system som bestående af nadier (som betyder kanal på sanskrit). Ligesom vandet, der strømmer gennem floderne, letter nadierne strømmen af subtile energier i vores væsen. Systemet indeholder også chakraer (som på sanskrit betyder subtile energicentre, der drejer som hjul) og kundalini (som betyder den oprullede energi, der er evolutionens restkraft, som afspejles i vores korsben). Vores subtile krop består af tusindvis af nadier og chakraer inden for en ramme af tre hovednadier, Ida, Pingala og Sushumna, og syv chakraer, som er Mooladhara, Swadhisthan, Nabhi, Anahata, Vishuddhi, Agnya og Sahasrara.
Atma, den evige Ånd, afspejles i vores hjerte.
Ligesom vi har et meget indviklet netværk af nerver og nerveplexus, der styrer og kontrollerer vores sanseorganer og motoriske reaktioner, har hvert menneske et medfødt subtilt system, der passer meget godt sammen med det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det komplekse samspil mellem vores subtile system, der består af kanaler (nadier) og energicentre (chakraer), og det neurale netværk i vores krops e og hjernen, tager sig af vores fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige væsen. Man kunne sammenligne det subtile system med softwaren i en computer.
Viden om det menneskelige subtile system var allerede kendt for tusinder af år siden. De indiske skrifter afslører, at Lord Shiva var den første Adiyogi (ur-yogi), der bragte denne viden videre til Saptha Rishis (de syv vismænd). Disse syv vismænd bragte denne yogiske videnskab til forskellige dele af verden. Det var dog i Indien, at det yogiske system fandt sit fulde udtryk.
Selvom denne viden om vores subtile system var velkendt i de indiske yogatraditioner, var det Shri Mataji, der først illustrerede det komplekse mekanisme i hele det subtile system, og hvordan det eksisterer i den levende krop lige fra de tidlige stadier af fosterudviklingen i livmoderen.
Ved hjælp af den enkle analogi om lys, der brydes i et prisme, forklarede Shri Mataji, hvordan den menneskelige hjerne, der gennem millioner af år har udviklet sig fra en flad til en prismatisk struktur, danner rammen om en kompleks arkitektur af subtile energier, der reflekteres og blandes i det komplekse menneskelige nervesystem.
En realiseret person kan ofte mærke den kølige brise, der strømmer ud fra fontanellen hos nyfødte babyer. Shri Mataji forklarede dette fænomen som et tegn på aktiviteten af den altgennemtrængende energi fra Guds kærlighed, som hun kaldte Paramchaitanya, i de tidlige stadier af vores vækst. Ofte ses babyer sutte på en bestemt finger, hvilket realiserede sjæle let kan tyde som tegn på blokeringer i et bestemt chakra i os. Senere, gennem forkalkningen af kranieknoglerne og udviklingen af det menneskelige ego og betingninger, trækker denne subtile bevidsthed sig tilbage, og vi bliver mere bevidste om og identificerer os med den grove verden omkring os.
Gennem processen med selvrealisering og meditation er vi i stand til at genoprette denne oprindelige forbindelse i vores subtile væsen.
